Kost og ernæring

Kost når du er nyresyg

Mad er en vigtig del af livet og en vigtig kilde til at leve sundt. God mad er også noget, mange forbinder med livskvalitet og det gode liv. Alle anbefales at leve og spise sundt. Som nyresyg kan der dog være særlige hensyn, du skal tage i forhold til kost og ernæring. 

Det er ikke sikkert, at din nyresygdom betyder, at du skal spise anderledes. Din læge vil fortælle dig, hvis det er relevant for dig at ændre, hvad du spiser. Er du i tvivl, om du bør ændre på din kost, kan du altid spørge din læge til råds.  

Om du skal ændre på din kost, afhænger af flere ting:

• Graden af nyresygdom – let, moderat eller svær nyresygdom
• Om du har diabetes eller andre diagnoser, som kræver ændring i det, du spiser
• Behandling, f.eks. hæmodialyse, peritonealdialyse, transplantation
• Hvor meget du tisser  
• Dine blodprøvesvar

Skal du til at ændre på din kost, anbefales det, at du gør det i samarbejde med en klinisk diætist. En klinisk diætist kan hjælpe dig med at tilpasse kosten din hverdag og hjælpe dig til ikke at leve mere begrænset end højst nødvendigt. Næsten ingen madvarer er forbudte; det handler om, hvilke mængder du spiser. Du behøver derfor ikke undvære din favoritmad, men måske skal du tilpasse den din nye diæt.

Det er særligt ved svært nedsat nyrefunktion, hvor nyrerne ikke i tilstrækkelig grad kan rense kroppen for affaldsstoffer, at du kan opleve at få restriktioner på mad og væske. Det er også her, du kan opleve at få symptomer som madlede, smagsforstyrrelser, kvalme og opkast. Lider du af nogle af de symptomer, er det helt forståeligt, at du mister lysten til at spise og kan have svært ved at holde vægten. Er det tilfældet for dig, vil det ofte være vigtigere, at du får noget at spise, end hvad du spiser.

Ved at være bevidst om din kost er der mulighed for at mindske symptomer, få det bedre og højne din livskvalitet. 

Ved let til moderat nyresygdom og for transplanterede anbefales det at følge de officielle kostråd. Derudover anbefales det at skære ned på proteinindtag. Hovedparten af de officielle kostråd er også relevante at følge hvis du har svært nedsat nyrefunktion eller er i dialyse.

Følg med i supermarkedet med klinisk diætist Susanne Ross, der giver gode råd til kost når du er nyresyg og har restriktioner i forhold til kost.

De officielle kostråd

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

En varieret kost giver de bedste muligheder for at dække behovet for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. For normalvægtige og overvægtige er det vigtigt ikke at spise for meget. Fysisk aktivitet er meget vigtig for sundhed og velvære. Anbefalingen er, at du gerne skal være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen og minimum 10 minutter ad gangen. Det er sundt at blive forpustet og få pulsen op én gang dagligt og endnu sundere at få pulsen højt op yderligere 20-30 minutter 2-3 gange om ugen, da det styrker kredsløbet. For nyresyge er det også vigtigt at være fysisk aktiv og styrke kredsløbet. Det kan være forskelligt, hvad der får pulsen op hos den enkelte, men en rask gåtur kan hos nogle være nok. Det vigtigste er, at det er en form for aktivitet, du kan lide, så du bliver ved.

Derudover kan fysisk aktivitet være med til at bevare muskelmasse og dermed sikre, at det er muligt selv at varetage almindelige dagligdags gøremål. Du kan læse mere om fysisk aktivitet i temaet et aktivt liv med nyresygdom.

2. Spis frugt og mange grøntsager

Personer med let til moderat nyrefunktion og transplanterede anbefales at spise 6 stykker frugt og grønt om dagen, heraf mindst 300 g grønsager. Grønsager giver vitaminer, mineraler og kostfibre. Til transplanterede og personer med nedsat nyrefunktion, der ikke har for højt kalium, anbefales 2-3 stk. frugt dagligt. 

Hos personer med forhøjede kaliumværdier er det ikke altid muligt at indtage 600 gram frugt og grønt dagligt. Ved forhøjet kalium anbefales højst 100 g frugt og 100 g rå grønsager, men gerne suppleret med kogte grønsager. Tilberedning: Grøntsager skal skrælles, deles i mindre stykker og koges i vand tilsat salt, og kogevandet skal kasseres. Dette fjerner 30-50 % af kalium.  

3. Spis mere fisk

Det anbefales, at man spiser 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk, dvs. sild, laks, makrel, ørred m.fl. Fisk indeholder fiskeolier, selen, jod, D-vitamin og gode proteiner. Personer, der ofte spiser fisk, har mindre risiko for hjertekarsygdom end personer, der sjældent spiser fisk. I praksis kan man leve op til anbefalingen ved at spise fisk 2 gange om ugen som varm mad og flere gange som pålæg. Alle nyresyge kan med fordel spise mere fisk.

4. Vælg fuldkorn

Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn indeholder mange vitaminer, mineraler og mange kostfibre, der mætter godt. Samtidig forebygger fuldkorn flere sygdomme bl.a. hjertekarsygdom og flere typer kræft. 

Fuldkorn indeholder dog også større mængder kalium og fosfat. Så skal du begrænse dit indtag af kalium og fosfat, skal du være opmærksom på det. Fosfat fra vegetabilske fødevarer optages dog kun i mindre grad og skal derfor ikke begrænses i lige så høj grad, som vi tidligere har troet. Ved kaliumproblemer er det vigtigt at passe på med mængden af fuldkorn. Rugbrød og grovbrød kan fortsat spises efter appetit, men undgå brød som indeholder klid.

5. Vælg magert kød og kødpålæg

Kød indeholder gode proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, men også det usunde mættede fedt. 

Nyresyge med god appetit og transplanterede anbefales at spise kød og pålæg med højst 10 % fedt. I kostrådene er der sat mængde på, hvor meget kød fra firbenede dyr, man højst bør spise om ugen – nemlig 500 g. Derudover anbefales fjerkræ, fisk og en vegetardag.

Hvor meget kød, du anbefales at spise, afhænger af din nyrefunktion. Allerede ved moderat nedsat nyrefunktion anbefales det at skære ned på mængden af protein. Er du i dialysebehandling, og har du god appetit, får du formentlig nok protein. Har du omvendt nedsat appetit, er det vigtigt at være opmærksom på at få nok.

6. Vælg magre mejeriprodukter

Mælkeprodukter har et højt indhold af både kalium og fosfat, som nogle nyresyge har problemer med. Det kan derfor være nødvendigt at begrænse mejeriprodukter i din kost, hvis du har for højt kalium og fosfat. Som udgangspunkt anbefales 1½ dl mælkeprodukt eller 25 gram ost. Ved behov for begrænsning af ost kan det være en fordel at vælge et lille stykke af en ost med mere smag.

Har du ikke for højt kalium eller fosfat, og er appetitten god, anbefales magre mejeri-produkter, dvs. mælkeprodukter med et fedtindhold svarende til minimælk eller lavere. Ost bør højst indeholde 18 % fedt.

7. Spis mindre mættet fedt

Følger du anbefalingerne om at vælge magert kød, kødpålæg og bruge magre mejeriprodukter, efterlever du også anbefalingen om at spise mindre mættet fedt. Mættet fedt er animalsk fedt; altså det fedt, der findes i kød, mælk og ost. Vi har brug for fedt for at optage fedtopløselige vitaminer, men vegetabilsk fedt er sundere for kredsløbet og kroppen. Til stegning kan man vælge olivenolie, rapsolie eller oliemargariner. Laver man dressinger eller mayonnaise, kan man bruge alle olier. Har man problemer med appetitten, skal man spise mad med et højere fedtindhold og fortsat gerne med vegetabilske fedtstoffer som mayonnaise, remoulade o.l.

8. Spis mad med mindre salt

Størstedelen af det salt, danskerne spiser, kommer fra forarbejdede produkter som brød, færdigretter, ost og kødprodukter som fx pålæg. De officielle kostråd anbefaler, at alle sparer på saltet og sænker forbruget. At spare på saltet er uhyre vigtigt for alle med nyresygdom. Læs mere i afsnittet om salt.

9. Spis mindre sukker

Sukker er tomme kalorier, hvilket betyder, at det er en energikilde, der ikke indeholder vitaminer eller mineraler. Vil man gerne skære ned på slik, kage, is, saft og sodavand, kan man prøve at holde sig til, at de søde sager kun skal ind én dag om ugen. Til gengæld er der hverken kalium, fosfat eller protein i ren sukker, og derfor kan sukkerslik som f.eks. vingummi være et godt valg som lækkerier.

10. Drik vand

Drik vand i stedet for sodavand, saft, juice eller andet. Det kan virke kedeligt og uinspireret, at det eneste, man må drikke, er VAND – men vi er så heldige, at vi bare kan åbne for vandhanen, og så kommer der det reneste vand – det er der ikke mange lande, der kan prale af, og så er vand det eneste, der er fuldstændig ”gratis” på kalorie-, fosfat- og kaliumbalancen, hvis du skal begrænse dette.

Hvis du har begrænsning på, hvor meget væske du må indtage, skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvor meget du drikker. Det er lægen, som vurderer, om dit væskeindtag skal begrænses og i givet fald hvor meget.
Har du for højt kalium, anbefales det ikke at drikke juice, da der er et højt indhold af kalium i juice. Har du for højt fosfat, skal du være opmærksom på, at nogle sodavand indeholder tilsat fosfat.

Salt

Salt er en populær smagsgiver og findes i mange madprodukter og er særligt at finde i forarbejdede fødevarer som brød, kødpålæg, ost og færdigretter. Det anbefales alle at spise mindre salt, og som nyresyg er det ingen undtagelse. Jo højere saltindtag, jo højere blodtryk; og højt blodtryk belaster nyrerne og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Mange nyresyge har i forvejen højt blodtryk, da nyrernes funktion med at regulere blodtrykket ikke fungerer, som det skal.

Du kan vænne dine smagsløg til mindre salt i maden, uden at det behøver at gå ud over smagsoplevelsen. I stedet kan du anvende andre krydderier og krydderurter til at give smag til maden. Maden skal stadig smage godt!

For nyresyge, der skal passe på, hvor meget væske de drikker, er det ekstra nødvendigt at reducere brugen af salt. Et højt indtag af salt giver øget tørst, og det bliver derfor sværere at holde væskebegrænsningen.

Tips til, hvordan du kan spare på saltet

• Se efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Vær opmærksom på, at Nøglehulsmærket kun dækker over salt (plus fedt og sukker), ikke indhold af kalium og fosfat.
• Lav så vidt muligt din egen mad, hvis du har overskud til det. Det er stadig bedre at spise en færdigret end at springe et måltid over.
• Brug friske krydderurter og andre krydderier til at give din mad smag
• Brug kraftige krydderier som hvidløg, chili, citrongræs og ingefær
• Undgå salt efter tilberedning af maden
• I stedet for kødpålæg kan du bruge rester fra aftensmaden, tomat, kartoffel eller andet. Frugt og grønt er godt som pålæg, men vær opmærksom på mængden af kalium, hvis du har behov for at begrænse dette.
• Hvis der er overskud til det, kan du bage dit eget brød og reducere indholdet af salt.

Protein

Når det gælder proteinindtag, er det vigtigt at tage hensyn til din nuværende nyrefunktion. Det skyldes, at personer med nedsat nyrefunktion, der ikke er i dialyse, muligvis kan mindske symptomer og udskyde behovet for dialyse ved ikke at belaste nyrerne med for meget protein. Personer i dialyse skal derimod have fokus på ikke at miste muskelmasse og få nok proteiner til et godt immunforsvar.

Hos personer i dialyse er der generelt et øget behov for proteiner. Under dialysebehandling mistes proteiner, og samtidig har kroppen sværere ved at omsætte de proteiner, der indtages. Hvis du lige er startet i dialyse, har du måske spist mindre protein i en længere periode. Du kan derfor have et større behov for proteiner end før. Kroppen skal kompensere for de proteiner, der tabes under dialyse, og genopbygge kroppens proteinlagre.

Kalium

Kalium er et mineral, som er nødvendigt for optimal nerve- og muskelfunktion. Idet hjertet er en stor muskel, betyder det, at kalium er med til at opretholde en normal hjertefunktion. En øget koncentration af kalium kan ligeledes sænke blodtrykket.

Når man har dårlig nyrefunktion, vil evnen til at udskille kalium ofte reduceres. Derfor kan det være nødvendigt at begrænse kaliumindtaget via kosten. Øget kalium i blodet (hyperkaliæmi) er særligt udtalt hos mennesker i dialysebehandling, grundet ophobning af kalium mellem behandlingerne. For højt kalium ses også hos personer med svært nedsat nyrefunktion, som endnu ikke er i dialyse.
Nogle kan også opleve at få for lavt kalium. Det gælder f.eks. personer i p-dialyse og personer, som får meget vanddrivende medicin.
Der er dog også andre faktorer, som har indflydelse på kaliumindholdet i blodet f.eks. visse former for medicin, forstoppelse og diabetes. Henvend dig til din læge, hvis du har spørgsmål til dette.

Kalium findes i de fleste fødevarer, og findes i større grad i frugt, grøntsager, kartofler, mandler, nødder og fiberrige kornprodukter. Grøntsager og frugter er rige på vitaminer og fibre, som er vigtige for kroppen og fordøjelsen. Derfor skal du ikke udelukke disse fødevaregrupper fra din kost, men i stedet spise dem med omtanke. Det kan du gøre ved at vælge 100 gram rå grøntsager og 100 gram rå frugt dagligt og ved at koge grøntsagerne. Hvis du vælger frugt og grøntsager fra konserves, kan du spise omkring 200 gram. Det kan du, da de har et lavere indhold af kalium. En håndfuld på størrelse med en tennisbold svarer til cirka 100 gram.

Kog grøntsagerne

Kogte grøntsager kan spises efter appetit, når blot de tilberedes, så en del af kaliumindholdet fjernes. Det gør du ved at skrælle grøntsagerne og skære dem i mindre stykker, bl.a. fordi overfladen på grøntsagerne bliver større, og det fjerner mere kalium. Herefter koges de i rigeligt vand tilsat salt. Kogning med salt reducerer indholdet af kalium yderligere. Det er vigtigt, at grøntsagerne koges og ikke dampes eller bages i ovnen. Det er vandet, som grøntsagerne koges i, der ’hiver’ kalium ud af dem.  Tilbereder du grøntsagerne efter anbefalingerne, kan indholdet af kalium mindskes med 30-50 %. 

Hvis grøntsager skal bruges til gryderetter, stuvninger eller i ovnen, skal de også koges først. Det er nok at koge et par minutter. Husk at reducere tilberedningstiden i ovnen/gryden efterfølgende. 

Nogle vil stadig have behov for at begrænse mængden af kogt grønt og kartofler, selvom det bliver tilberedt efter anbefalingerne.

Erstat kartoflerne

Pasta og ris har et lavere indhold af kalium end kartofler. Ernæringsmæssigt er de også værdifulde. De er derfor gode at bruge som erstatning for kartofler. Ønsker du alligevel at spise kartofler, skal du huske at skrælle og koge dem som nævnt tidligere.

Fosfat

Som med kalium, kan nyrernes evne til at udskille fosfat blive dårligere ved nedsat nyrefunktion. Fosfat udskilles kun gennem urinen. Det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende fosfat i blodet, hvis nyrerne ikke fungerer. Bliver mængden af fosfat i blodet for høj, er der risiko for afkalkning af knoglerne samt forkalkning af blodårer og led. Risikoen, for at mængden af fosfat i blodet er for lille, er mere sjælden. Det ses primært i forbindelse med nedsat appetit og for sparsomt kostindtag samtidig med dialyse.

For at undgå en forhøjet mængde fosfat i blodet kan indtaget begrænses via kosten. Fosfat kan dog ikke helt undgås, da det findes alle steder, hvor der er protein. Selvom det findes i større mængder i kød, fisk og fjerkræ, anbefales det ikke at begrænse dette, da det er gode proteinkilder. Indholdet af fosfat i mejeriprodukter er højt, og derfor kan det være nødvendigt at begrænse dette, som udgangspunkt til 1½ dl mælkeprodukt eller 25 gram ost pr. dag. Fosfat er også særligt højt i æggeblomme, nødder, mandler, tørret frugt samt tørrede bælgfrugter. Desuden findes fosfat ofte i forarbejdede fødevarer og færdigretter i form af tilsat fosfat.

Det anbefales, at du i samarbejde med en klinisk diætist får tilpasset din kost, så dit indtag af fosfat er tilpasset dig, og du ikke begrænser dit indtag af forskellige fødevarer mere end højst nødvendigt. Der vil blandt andet være fokus på, at dit proteinbehov stadig skal dækkes. Det skyldes, at fosfat er til stede i f.eks. mejeriprodukter og kød, som er proteinrige fødevarer. 

For mange er det ikke nok med en fosfatbegrænset diæt. Det er nødvendigt at supplere med fosfatbindere. Fosfatbindere er sammensat af forskellige mineraler, der har til formål at mindske optaget af fosfat fra kosten. Det sker ved, at fosfatbindere binder fosfat i tarmen. Dermed forhindrer de, at mineralet optages fra tarmen til blodet og i stedet udskilles via afføringen. Tabletterne kan ikke erstatte behovet for at begrænse fosfat i kosten.

Tilsat fosfat i fødevarer

Fosfat findes også som tilsat fosfat i fødevarer. Producenter af fødevarer kan vælge at tilsætte fosfat til deres fødevarer af forskellige årsager og i forskellige afskygninger. Fælles for alle produkter er, at der også findes alternative produkter, hvor fosfat ikke er tilsat, og derfor skal du finde ud af, hvordan du bedst undgår det.

Der er to måder at undgå tilsat fosfat. Den ene er at kigge på varedeklarationen og fravælge produkter som indeholder specifikke E-numre. Den anden er at vælge produkter, hvor du ved fosfat ikke er tilsat. Økologiske produkter må fx ikke være tilsat fosfat.

Hvis det virker helt uoverskueligt, så er det vigtigt, at du ikke vælger den løsning, hvor du stopper med at spise alle de produkter, som er nævnt her. Det er vigtigere at få noget mad end at undgå tilsat fosfat helt.

E-numre, der viser om der er tilsat fosfat

• E338
• E339
• E340
• E341
• E343
• E450
• E451
• E452