Hygiejne og smitsomme sygdomme

Undgå infektioner

Nogle nyresyge skal være særligt omhyggelige med at undgå infektioner. De kan være mere modtagelige for at få en infektion, og infektionen kan få et alvorligere forløb, end hvis ens nyrer er raske. Det gælder blandt andet, hvis du er i dialyse, nyretransplanteret eller af anden årsag er i behandling med immundæmpende medicin.  

Symptomer på infektion:

• Almene symptomer: feber, kulderystelser, hovedpine samt led- og muskelømhed.
• Lungesymptomer: hoste og åndenød.
• Urinvejssymptomer: ømhed over blæren, svie og hyppig vandladning.
• Mavesymptomer: mavesmerter, kvalme, opkast og diarré. 

Dialysepatienter

Dialysepatienter har større risiko for at få en infektion gennem deres dialyseadgangsvej. Det skyldes, at der er direkte adgang til kroppen gennem bughulen eller blodbanen. Selv med den bedste hygiejne er der risiko for, at der kommer bakterier ind i kroppen. 

Hos personer i p-dialyse er der risiko for infektion i bughinden eller infektion ved p-kateteret. Du kan forebygge irritation og infektion ved god hygiejne, regelmæssige forbindingsskift og ved at undgå træk i kateteret. Infektion i bughulen behandles som regel ved at tilsætte antibiotika til dialysevæsken hjemme eller under indlæggelse.

Hæmodialysepatienter er i særlig risiko for, at der kan komme bakterier ind i blodbanen og forårsage blodforgiftning, hvilket kræver indlæggelse til antibiotikabehandling. Der er lavere risiko for infektion i blodbanen, når man dialyserer via en A-V fistel eller en graft, sammenlignet med dialyse på et kateter. Du kan læse mere om de forskellige dialyseadgangsveje i temaet her.

Immundæmpende medicin

Er du transplanteret eller har en anden sygdom, der kræver behandling med immundæmpende medicin, er du også i øget risiko for infektion. Immundæmpende medicin gør dig mere modtagelig for infektioner, specielt lunge- og urinvejsinfektioner. Derudover har kroppen også sværere ved at bekæmpe infektionen. Oftest er årsagen almindelige urinvejsbakterier, der kan behandles med antibiotika. Der kan også være tale om virusinfektioner. Virusinfektioner kan være sværere at behandle, og kræver ofte reduktion i den immundæmpende medicin.

Det kan være vanskeligere at opdage en infektion, når får immundæmpende medicin, og derfor tager man rutinemæssigt blod- og urinprøver for at holde øje med tegn på infektion. Det er også vigtigt, at du henvender dig til afdelingen eller ambulatoriet, hvis du har mistanke om infektionssygdom, f.eks. hvis du har feber. 

Hold god hygiejne

God hygiejne er effektiv til at forebygge smitsomme sygdomme med virus eller bakterier. Du kan sænke risikoen for infektioner med god hygiejne, både personligt og i forhold til madlavning. 

• Håndhygiejne: God håndhygiejne er en af de mest effektive måder at mindske sandsynligheden for smitte.

• Rengøring: Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig. Er der smittede i husstanden, så gør rent lidt oftere og suppler eventuelt med efterfølgende desinfektion. Husk især at rengøre for eksempel tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter, som deles med kolleger, familie og andre. 
• Håndtering af madvarer: Mht. håndtering af fødevarer gælder almindelig hånd- og madhygiejne. Ved buffet, fællesspisning mv. skal der være fokus på desinfektion af fælles kontaktflader, fx skeer, kander, skåle mv. Der anbefales portionsskåle ved selvservering.
• Udluftning: Viruspartikler kan sætte sig fast på støvpartikler og være i luften. I lukkede rum kan antallet af viruspartikler stige, og således er hyppig udluftning med til at mindske risikoen for smitte. Du bør derfor flere gange dagligt lufte ud med gennemtræk i cirka 10 minutter, så du får udskiftet luften i din bolig.