Blodtryk og hjerteproblemer

Pas på dit hjerte

Når din nyrefunktion er nedsat, øges din risiko for at få åreforkalkning og hjertekarsygdom. Risikoen for hjertekarsygdom stiger i takt med, at nyrefunktionen bliver dårligere. Derfor er det vigtigt i videst muligt omfang at forebygge disse sygdomme. 

Nyrerne og blodtryk

Højt blodtryk betyder, at blodet presses gennem kroppens pulsårer med et højere tryk end normalt. Jo højere blodtryk, des hårdere arbejder dit hjerte. Det er med til at øge risikoen for hjertesygdom. Det er normalt, at blodtrykket svinger fra dag til dag og i løbet af dagen, afhængigt af dine aktiviteter.

Nyrerne spiller en vigtig rolle i forhold til at kontrollere blodtrykket. Det gør de ved:

1. At regulere salt- og vandudskillelse og dermed opretholde kroppens væskebalance. 
2. At lave hormoner, som er med til at regulere blodtrykket. 

Har du nyresygdom, kan disse funktioner være påvirket i større eller mindre grad. Ofte følges nedsat nyrefunktion af et højt blodtryk. Hvis dit blodtryk er for højt, kan det i sig selv skade nyrerne. Mange års højt blodtryk medfører desuden øget risiko for åreforkalkning, blodpropper og belastning af hjertet. God blodtrykskontrol er derfor et af de vigtigste elementer i behandlingen af nedsat nyrefunktion, for at undgå yderligere forværring af nyrefunktionen samt anden organskade på f.eks. hjernen og hjertet. 

Her er nogle tips til, hvad du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk:

Stop med at ryge 

Er du ryger, er en af de vigtigste ting, du kan gøre, at stoppe med at ryge. 

Dyrk motion 

Hvis du er fysisk aktiv hver dag, mindsker det risikoen for højt blodtryk og kan medvirke til at reducere forhøjet blodtryk.

Spis sundt og varieret 

Sund og varieret kost er gavnligt for blodtrykket. Vær tilbageholdende med salt og lakrids.

Undgå stress 

Har du en stresset hverdag, kan det gavne at omlægge din livsstil, således at du er mindre stresset. 

Tab dig, hvis du er overvægtig 

Vægttab kan mindske risikoen for højt blodtryk og kan medvirke til at reducere forhøjet blodtryk.

Tag blodtryksænkende medicin som anvist

Hvis du har behandlingskrævende højt blodtryk, er det vigtigt at tage medicinen som anvist af din læge.

Undgå for meget væske, hvis du er i dialyse 

For meget væske i kroppen øger blodets volumen, og dermed stiger blodtrykket. Derudover kan det være hårdt for kroppen at fjerne meget væske under dialysen.

Væske og blodtryk for personer i dialyse 

Hvor meget væske, du har i kroppen, kan have stor betydning for dit blodtryk og hvordan du har det mellem og under dine dialysebehandlinger.

Blandt andet påvirkes dit blodtryk af hvor meget væske, du har i kroppen. Mere væske i kroppen vil øge blodtrykket. Imellem dine dialysebehandlinger vil din krop ophobe væske. Denne væske kan blive udskilt, når du tisser, hvis du stadig gør det, og derudover fjernes under dialysebehandlingen. 

Væske findes tre steder i kroppen; inde i dine celler, imellem dine celler og i blodbanen. Dialyse kan kun fjerne væsken fra blodbanen. Væske fra blodbanen kan i dialyse fjernes hurtigere, end væske kan bevæge sig ind i blodbanen fra cellerne og imellem cellerne. Bliver væsken fjernet for hurtigt fra blodbanen, kan du opleve at blodtrykket falder betydeligt. Det er hårdt for kroppen, og du kan få hovedpine, kvalme, opkastning og muskelkramper. Det er mest nænsomt for kroppen at fjerne væske langsomt. Der er grænser for hvor meget væske, der kan fjernes under én dialysebehandling. Derfor er det vigtigt at overholde eventuelle væskerestriktioner. 

Mange i dialyse oplever på et tidspunkt at skulle begrænse, hvor meget væske de indtager gennem mad og drikke. Det skyldes, at nyrernes evne til at udskille væske, altså urin, ofte er meget nedsat og nogle gange helt væk hos personer i dialyse. Det betyder, at du kan opleve, at væsken hober sig op i kroppen mellem dialyserne. Det kan vise sig ved vægtøgning, hævelse omkring øjne og ankler samt højt blodtryk. Derfor er det ofte nødvendigt at begrænse sit væskeindtag. Det gøres for at sikre, at der er ikke sker en større ophobning af væske, end der kan fjernes ved en dialysebehandling. Din læge vurderer, om du skal begrænse dit væskeindtag og hvor meget. 

Det er en meget individuel vurdering og afhænger af, hvordan lige netop din krop har det. Producerer dine nyrer stadig urin, kan du drikke mere i løbet af dagen, og du skal formentlig trække mindre væske i dialysen. Hvis dine nyrer slet ikke producerer urin længere, skal du i større grad holde igen med væsken. Ved at følge lægens anvisninger gør du rigtig meget for at passe på din krop og dit hjerte. 

Overlæge Johan Vestergaard fortæller i videoen om vigtigheden af at regulere sit væske indtag.

Derudover kan du også selv være opmærksom på, om du har for meget væske i kroppen og tale med dine behandlere, om der er noget i din behandling, som i så fald skal justeres.

Tegn på, at du har for meget væske i kroppen, kan være:

• Du oplever pludselig vægtøgning mellem dine dialyser.
• Du har hævelser omkring øjnene.                                                                                
• Dine ankler, fødder eller hænder er hævede.
• Du er mere træt end sædvanligt.
• Dit blodtryk er højere end normalt.
• Du får åndenød

Det kan være svært at skulle holde igen med væsken, når man er tørstig. Vi har derfor samlet nogle gode råd til at håndtere tørst, når du har restriktioner for, hvor meget væske du må indtage. 

• Drik kun, når du er tørstig og kun nok til at stille tørsten.
• Fordel din væske ligeligt gennem dagen. Du kan for eksempel fylde en flaske med den tilladte mængde vand og tømme, hver gang du har drukket. 
• Drik af små glas eller kopper frem for store.
• Vand med citron eller appelsinskiver slukker tørsten bedre end rent vand.
• Spis et koldt eller frossent stykke frugt.
• Rens munden med koldt vand eller skyl munden og spyt vandet ud.
• I stedet for at drikke vand kan man suge på en isterning eller tygge tyggegummi.
• Undgå for meget salt og søde sager, da det øger tørsten.

Forstyrrelser i kalkstofskiftet

Nyrerne spiller en central rolle for et normalt kalkstofskifte, som blandt andet er vigtigt for at bevare sunde knogler. Både kalk og fosfat udskilles i nyrerne. Desuden aktiveres D-vitamin i nyrerne. Det aktive D-vitamin sikrer, at vi kan optage kalk og anvende det i knoglerne. Ved svært nedsat nyrefunktion og nyresvigt nedsættes evnen til at udskille kalk og fosfat samt evnen til at aktivere D-vitamin. Forstyrrelser i kalkstofskiftet kan derfor føre til skrøbelige knogler. Desuden kan der komme aflejringer af kalk og fosfat i blodkarrene. Dette kan medføre stive kar, belaste hjertet og øge risikoen for blodpropper. 

Ved faldende nyrefunktion vil det ofte være nødvendigt at reducere fosfatindtagelsen i kosten. Det kan desuden være nødvendigt at tage fosfatbindere, som er tabletter, der binder fødens fosfat i tarmen. De skal tages før maden og reducerer optagelsen af fosfat i kroppen. Du kan læse mere om kost og ernæring her. 

Din læge vil følge kalkstofskiftet ved at måle kalk, fosfat og særlige hormoner (parathyroideahormon, PTH) i blodet. Din behandling tilpasses afhængig af, hvad dine blodprøver viser. På den måde kan de nævnte forstyrrelser i kalkstofskiftet mindskes.

Ophobning af kalium i blodet 

Svært nedsat nyrefunktion og nyresvigt kan medføre, at kalium ophobes i blodet. Det kan du oftest ikke selv mærke. Det opdages normalt i forbindelse med blodprøver. Et meget højt kalium i blodet kan medføre hjerterytmeforstyrrelser og i værste tilfælde hjertestop. Det er derfor vigtigt at forebygge og behandle. Et højt niveau af kalium i kroppen mindskes ved at reducere indtagelsen af kalium i kosten. Kalium findes eksempelvis i kaffe, chokolade, nødder, kartofler, fuldkornspasta, brune ris og tørret frugt. Du kan læse mere om kost og ernæring her. Det kan også være nødvendigt at ændre i medicinen. For eksempel kan det være at omlægge den blodtrykssænkende medicin, der kan øge kalium i blodet, eller give mere vanddrivende medicin, der også øger udskillelsen af kalium. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indtage et pulver, som binder kalium i tarmen og dermed reducerer optagelsen.