Parforhold, seksualitet og graviditet

Parforhold

Nyresygdom påvirker ikke kun den syge, men også dennes partner og kan sætte parforholdet under stort pres. Nogle oplever, at sygdommen bringer dem tættere sammen. På samme tid kan sygdommen også give anledning til stress og skænderier. Er I forberedt på disse situationer, er det nemmere at tackle dem.

Der kan opstå forskellige problemer i parforholdet, når I skal finde jer til rette med en ny situation. Selvom I synes, at I kender hinanden godt, kan det alligevel være svært at vide, hvordan I bedst støtter og hjælper hinanden under de nye omstændigheder. Sygdom kan vende op og ned på hverdagen og ændre på rollerne i jeres parforhold. Måske kan den syge i perioder ikke hjælpe til på samme måde som tidligere. I kan begge føle jer pressede og opleve følelsesmæssige svingninger. Det kan være, at I hurtigere bliver irriterede eller vrede på hinanden, kede af det eller skuffede. I kan have meget forskellige tilgange til, hvordan I hver i sær tackler sygdommen, og det kan for nogle give anledning til konflikter eller misforståelser.

Det er vigtigt, at både du og din partner er opmærksomme på, at I får talt om problemerne, når de opstår. Åbenhed om, hvordan I hver især har det og tænker, er nødvendigt og fremmer trygheden og tætheden i jeres parforhold. Vær opmærksom på, at I kan have meget forskellige behov for at tale om sygdommen, og det kan også gå hen og blive en belastning at tale om og forholde sig til sygdommen hele tiden. Det kan være en god idé på forhånd at aftale et tidsrum, hvor der er tid til at snakke sammen, og aftale, om det er følelsesmæssige eller praktiske ting, I skal tale om. Det kunne f.eks. dreje sig om spørgsmål af denne type:

Der skal være plads til sygdommen og at tale om den, men den skal heller ikke sætte hele dagsordenen for parforholdet. Planlæg aktiviteter, I kan være fælles om og bliv ved med opsøge inspiration og gode oplevelser – både sammen og hver for sig. Forsøg så vidt muligt at have en almindelig hverdag og tale om hverdagsting, der kan lede tankerne og fokus væk fra sygdom. 

Seksualitet

Der kan opstå seksuelle problemer, når du bliver nyresyg. Det sker ikke for alle, men det er mere normalt, end man måske går og tror. Problemerne kan være små eller store, de kan være forbigående eller blivende. 

Nogle af de problemer der kan opstå er:

• Nedsat lyst
• Rejsningsproblemer
• Smerter ved samleje
• Orgasmeproblemer
• Ændret kropsbillede og ubehag ved kroppen
• Træthed

At seksualiteten kan drille, når man har en nyresygdom, kan der være flere årsager til. Selve sygdommen kan i sig selv give seksuelle problemer, men også bekymringer i forbindelse med sygdommen kan spille ind. 

Selve sygdommen

Hvis du har svært nedsat nyrefunktion eller nyresvigt, kender du sikkert til den voldsomme træthed, der kan følge med sygdommen. Er du i dialyse, kender du sikkert også til at føle dig utilpas mellem dine dialysebehandlinger. Alt sammen kan lægge en dæmper på dit overskud og din lyst til sex. Derudover kan ophobning af affaldsstoffer give hormonforstyrrelser hos mænd og give rejsningsbesvær. 

Følelsesmæssige aspekter

Hvordan du har det følelsesmæssigt, hænger også tæt sammen med din seksualitet og din lyst. Tristhed, stress og bekymringer vil helt naturligt fylde i perioder både for dig og din partner. Det kan blandt andet påvirke lysten til sex og give rejsningsbesvær.

Seksuelle bivirkninger ved medicin

De fleste nyresygdomme kræver medicinsk behandling. En del af medicinen til nyresyge kan give seksuelle bivirkninger, herunder rejsningsproblemer, orgasmeforstyrrelser, smerter ved samleje og nedsat seksuel lyst. Har du bivirkninger, som går ud over din livskvalitet, så tal med din læge. Det kan være, at det er muligt for dig at få et andet præparat eller gå ned i dosis. 

Kroppen forandrer sig

Der kan ske forskellige forandringer med kroppen, når du bliver syg. Nogle af disse forandringer kan få indflydelse på dit sexliv. Nogle har ar efter en operation eller et kateter, fistel eller p-rør i forbindelse med dialyse, og er flove over at vise sig uden tøj. Medicin som binyrebarkhormon kan også ændre kroppens udseende. Det kan påvirke fedtfordelingen, og det er ikke ualmindeligt at tage på i vægt. Udseendet kan ændres, kinderne bliver runde, og ofte bliver huden tyndere, så de små blodkar kan ses. Binyrebarkhormon kan desuden give øget hårvækst, hvilket særligt mange kvinder føler sig meget generet af. Det kan være medvirkende til, at man føler sig mindre attraktiv og måske afviser seksuelle situationer.

Seksuelle problemer kan være svære at tale om. Det kan føles som en privat sag, og man kan være bange for at komme til at såre den anden. Det kan godt være, at det kun er den ene, der har symptomet, men det er jer som par, der har problemet. Det er vigtigt at tale åbent om problemerne, afstemme forventninger og skabe en indbyrdes forståelse for hinanden og hinandens behov, for på den måde at finde frem til, hvad der er et tilfredsstillende seksualliv for jer. Husk at seksualitet også er den nærhed og omsorg, I viser for hinanden, og ikke kun sex. Det kan vises på mange forskellige måder f.eks. ved kys, kram og kærtegn. Ved at være åbne og ærlige kan I ofte selv løse problemerne. Nogle gange kan man dog få brug for professionel hjælp. 

Nyresygdom og graviditet 

For mange kvinder er det et stort ønske at få børn. Er du nyresyg, er der dog flere ting end normalt, du skal være opmærksom på, når du gerne vil have et barn. 

Fertilitet

At være nyresyg kan påvirke din evne til at blive gravid. Fertilitet hos kvinder med kronisk nyresygdom falder, jo lavere GFR kvinden har. Ved stærkt nedsat nyrefunktion og hos personer i kronisk dialysebehandling er frugtbarheden ofte mærkbart nedsat. Der sker nogle hormonelle ændringer ved kronisk nyresygdom. Når nyrefunktionen falder, vil nogle kvinder derfor opleve, at deres menstruation bliver uregelmæssig eller stopper helt. Nyresygdom kan desuden påvirke ægløsning og befrugtning. Undersøgelser viser, at for kvinder i den fødedygtige alder, som er i dialyse, har 40-50% ikke menstruation. Daglig dialyse synes at øge fertiliteten. 

Graviditet

Nyrerne belastes yderligere under graviditet. Derfor bør kvinder med en nyresygdom, der ønsker at få børn, konsultere deres speciallæge for at høre, om de kan tåle at blive gravide, og om der er specielle hensyn, der skal tages under graviditeten.

Overvejelser inden en graviditet

Om en graviditet kan lade sig gøre, afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor fremskreden din nyresygdom er, og om din sygdom er stabil. Generelt gælder det, at jo mere fremskreden din sygdom er, jo større risiko er der for komplikationer for både mor og barn. 

Kvinder med nyresygdom i stadie 1-2 med normalt blodtryk og lidt eller ingen protein i urinen kan sagtens gennemføre en graviditet. For kvinder med moderat eller svær nyresygdom (stadie 3-5) er risikoen for komplikationer noget større. For nogle vil risikoen for både mor og barn være så stor, at man vil fraråde graviditet. 

Nyretransplanterede kvinder kan normalt gennemføre en graviditet, uden at nyrerne tager skade. Hvis du er nyretransplanteret, så har du formentlig regelmæssig menstruation og generelt et godt helbred. Man anbefaler at vente med at blive gravid til et år efter transplantationen. Dette forudsat et stabilt forløb uden episoder med afstødning eller andre komplikationer. I enkelte tilfælde fraråder man graviditet. Det gør man, hvis det vurderes at risikoen for dig eller barnet er for høj, f.eks. hvis lægerne vurderer, at der er stor risiko for, at du mister den transplanterede nyre.

Både i Danmark og i udlandet er der eksempler på kvinder, som har fået børn, mens de var i dialysebehandling. Det er dog fortsat et sjældent syn. Generelt fraråder man kvinder i dialyse at blive gravide. Nogle ændringer i kroppen kan gøre det svært at blive gravid, hvis du er i dialyse, og det er forbundet med en stor risiko for komplikationer for mor og barn. 

Noget medicin fraråder man at give til gravide, da medicinen kan skade fosteret. Det er f.eks. nogle af de immundæmpende præparater og noget blodtrykssænkende medicin. Tal med din speciallæge, om der skal ændres på noget af den medicin, som du tager.

Når du ønsker at blive gravid, anbefales det desuden, at der er ro i din grundsygdom, og at eventuelt højt blodtryk, proteinuri og anæmi er velbehandlet. 

Under graviditeten

Når du bliver gravid vil du under graviditeten blive fulgt tæt med henblik på at holde øje med din grundsygdom, nyrefunktion, blodtryk og proteinuri samt tegn på svangerskabsforgiftning. 

Uanset nyresygdom følges alle gravide med nedsat nyrefunktion i et ambulatorium for nyresygdomme og i et svangreambulatorium. Der vil være et tæt samarbejde mellem nyrelæge, graviditetslæger, jordemoder og praktiserende læge. Ved sukkersyge følges den gravide også i et diabetesambulatorium. Hvis den gravide har lupus (SLE), følges hun i et ambulatorium for bindevævssygdomme.